Akupunktur

Akupunktur

Akupunktur


Akupunkturen bygger på en holistisk menneskeopfattelse, hvilket vil sige, at mennesket er et helt individ. Derfor er det vigtigt for akupunktøren at få så meget information af klienten som muligt for at kunne stille den optimale akupunktur-diagnose. Derfor vil en klient få stillet en lang række spørgsmål vedrørende sin helbredsmæssige tilstand. Desuden anvender jeg tungediagnose for at klarlægge/bekræfte kroppens ubalancer.


Akupunktur nålene sidder 20-30 min.


Når diagnosen er fastlagt, påbegyndes selve behandlingsforløbet, som kan variere meget alt efter lidelsens/ubalancens omfang. Selve behandlingen med nåle tager typisk 20-30 minutter. Behandlingsreaktionen kan være alt fra ekstrem afslappelse til kløe/summen/prikken flere steder i kroppen. Efter behandlingen oplever nogle patienter træthed og andre oplever en forøget energi og livsmod. Under hele behandlingsforløbet er det vigtigt at indtage rigeligt med væske, så kroppen får hjælp til at udskille affaldsstoffer.

 

Som akupunktør bliver jeg konsulteret af mange mennesker med mange forskelligartede symptomer. Det kan for eksempel være smerter, sportsskader, høfeber, astma, migræne, højt blodtryk, depression, angst og mange andre tilstande.

 

Selvom mange års forskning og praktisk erfaring har vist, at akupunktur effektivt kan hjælpe mod disse lidelser, gør det meget mere end blot at lindre symptomerne. Filosofien bag akupunktur er at man behandler hele patienten, og derved genopretter balancen i hele kroppen.

 

Da alle lidelser, i den traditionelle kinesiske akupunktur, betragtes som en ubalance af energi, kan behandling med akupunktur gavne stort set alle ubalancer, så længe nedbrydningen af kroppens væv ikke er for omfattende.

 

Mange mennesker bruger også akupunktur som en præventiv behandling, eller fordi de har en følelse af at være i ubalance med sig selv, men er egentlig ikke "syge" i den vestlige forstand.

 

WHO (Verdenssundhedsorganisationen under FN) har udarbejdet en liste over lidelser, hvor akupunkturen er velegnet. Heraf kan blandt andet nævnes:

 

• Alle former for smerte

• Gigtsygdomme i led og muskler

• Hovedpine/migræne

• trigeminusneuralgi / lammelser

• Rygsmerter / iskias

• Frossen skulder

• Tennis- og golfalbue

• Allergier, af forskelig slags, Astma samt bronkitis, hæshed samt hoste

• Menstruationsproblemer

• Mave- /tarmlidelser f.eks. tyktarmsbetændelse, mavesår, mavekatar, forstoppelse,diarre samt oppustethed

• Bi- og kæbehulebetændelse

• Højt blodtryk

• Eksem, uren hud, kløe samt helvedsild

• Kredsløbslidelser

• Lidelser i sanseorganer

• Immunsygdomme

• Hormonelle forstyrrelser

• Afhængighed af stimulanser, f.eks. tobak, narkotika samt medicin

• Psykisk samt alment helbred, herunder træthed, stress, depressioner, angst, søvnproblemer, rastløshed samt svedeture

Endvidere arbejder jeg med: ryge stop- og facilitetsbehandling. Forbyggende helbredsbehandling.

Akupunktur har positiv indflydelse på alle former for ubalancer.